BAKKERNE FOR BORGERNE

Naturen i hasle Bakker.jpgSpiralen, Bakkekammen og Plateauet er navnene på de tre bakker vest for Åby Ringvej, der er anlagt til leg, læring, sport, motion og rekreative formål for byens borgere i alle aldre.


Toppunktet på 105 meter over havet findes på den midterste bakke Bjergkammen, og herfra er der en imponerende udsigt over hele Århus.
Fra bakkerne er der forbindelse til et veludbygget stisystem i Skjoldhøjkilen både på langs og tværs af naturparken, der strækker sig 3,5 km mod vest til Anelystvej i True.


Alle er velkomne i den grønne kile og til at benytte faciliteterne, bl.a. de fem picnicpladser med huse til læ, ophold og madpakkespisning. Der er fri adgang til at bevæge sig rundt i hele området, hvor man kan glæde sig over et righoldigt dyre- og planteliv og opleve varieret natur med søer og vandløb, åbne engområder, nyplantet skov og urskovslignende krat.

Bredt samarbejde

Hasle Bakker har status af en selvejende institution under Idrætssamvirket, hvis formål er at koordinere aktiviteter i området og at øge borgernes kendskab til dets muligheder. Derfor er der indledt samarbejde med de lokalråd, som findes omkring Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen, ligesom en række foreninger i løbet af året vil afholde forskellige typer af arrangementer, hvortil alle er velkomne.

God tilgængelighed

Stisystemet på Bakkekammen er anlagt "på langs", så det også er muligt at komme til tops med kørestol og barnevogn. Der er adgang til Bakkekammen og Plateauet fra P-plads ved Lenesvej og til Spiralen fra P-plads ved Jernaldervej.
Udsigten til og fra bakkerne er uforstyrret af træer. Bakkernes vegetation består af græs og vilde blomster, bl.a. kløver og kamille.


Imponerende udsigt

Bakkerne er beliggende midt i et af kommunens befolkningsrigeste områder, og fra toppen er der et farverigt skue ud over det multietniske Vestårhus med alskens forskellige boligbebyggelser lige fra høje betonblokke, trappehuse, tæt-lave boliger i tegl, træ og puds til fantasifulde kolonihavehuse. Drejer man kroppen hele kompasset rundt, ses byens kendte pejlemærker et efter et: Vandtårnet på Randersvej, Prismet, Domkirken, Århus Rådhus, højhusene på Charlottehøj, Langenæs og Marselis Boulevard og masten på Søsterhøj. Mod øst kan man i klart vej se Mols, Samsø og Tunø og mod vest ane Himmelbjerget. Tæt ved ses Grimhøj på 91meter.
Hasle Bakker blev åbnet for offentligheden i december 2007. I maj 2009 var der officiel indvielse af bakkerne som aktivitetslandskab, bl.a. med legepladser, motionsruter og undervisningsfaciliteter.
Århus Byråd har for årene 2010, 2011 og 2012 afsat midler til at udbrede borgernes kendskab til bakkerne.

Se kort over området Link til plakaten

Tryk for stotr kort



Nyheder » MÃ¥lgrupper » For borgerne
"Hasle Bakker" is powered by CMIS.