Den nykårede dobbelte verdensmester i orienteringsløb Maja Alm løb fra alt og alle og sejrede i suveræn stil i Hasle Bakkerløbet på 10 km distancen i årets jublæumsudgave af byens højeste løb.
Efter knap 43 minutter havde Maja Alm forceret de tre krævende bakketoppe to gange hver og kunne spurte først over målstregen til en klar sejr som hurtigste løber – både blandt herrer og damer.
Hasle Bakkerløbet, som 15. september fejrede 5 års jubilæum, blev tilsmilet af det flotteste eftersommervejr og forløb uden uheld.
Omkring 100 tilmeldte løbere havde besluttet at pøve kræfter med det udfordrende terræn over Spiralen, Grimhøj og Bakkekammen – ialt over 300 højdemeter. Halvdelen tog som Maja Alm ruten to gange, mens de øvrige syntes, at 5 km var rigeligt til at få pulsen op.
Hurtigste løber på 5 km distancen var tidligere eliteløber Morten Fransen – som også vandt løbet for fem år siden!
De tre hurtigste i hver klasse:
10 km kvinder: Maja Alm, Lisa Møller Andersen, Gitte Sørensen.
10 km mænd: Oliver Kortitsen, Anton Nicolaisen, Allan Hougaard.
5 km kvinder: Mette Røjkær Rasmussen, Vicki Taasti, Helle Holdam.
5 km mænd: Morten Fransen Troels Bach Andersen, Jacob Worm Bisfort.
Resultater fra løbet kan ses her
Flere fotos fra løbet kan ses her
Foto: Maja Alm med nr. 1036 spurter i mål